Ryū
Ryū
|
Ni forskellige bujutsu ryū (skoler for kampkunst) er samlet i Bujinkan Dōjō: Togakure Ryū NinjutsuGrundlagt i 1181 af Togakure Daisuke. Det er den anden ældste ryū i Bujinkan, og det er den, de fleste af vores grundlæggende ninjutsu teknikker stammer fra. Det er også denne skole, der har bidraget med våbnene/ redskaberne shukō og ashikō. De var én af Togakure Ryū's Sanpō Hiden (den hemmelige læres tre metoder), som bestod af: 1.) Senban Shuriken (kastestjerner); 2.) Shukō & Ashikō (jernkløer til hænder og fødder); 3.) Shinodake (snorkelrør). Togakure Ryū Ninjutsu er en skole, der kommer fra Iga Ryū Ninjutsu, og den er samtidigt én af Iga Ryū's ældste. Kumogakure Ryū NinjutsuGrundlagt i 1532 af Iga Heinaizaemon no jo Ienaga, som var sōke i Iga Ryū Ninjutsu. Skolens teknikker ses ikke i basistræningen, og hører til i den mest advancerede del af Bujinkan. Kumogakure Ryū taijutsu er meget lig med Togakure Ryūs, og sætningen "Shikin Haramitsu Daikōmyō" fra Bujinkans kotodama (’ordets ånd’) kommer angiveligt fra Kumogakure Ryū Ninjutsu. Gyokushin Ryū NinjutsuGrundlagt et sted i 1500 tallet af Sasaki Goemon Teruyoshi, og som de to førnævnte ninjutsuskoler har denne også oprindelse i Iga Ryū. Hører som Kumogakure Ryū til i den mest advancerede del af Bujinkan. Det siges, at Gyokushin Ryū lagde meget vægt på infiltration og spionage, og det er dermed ikke så sært, at dens teknikker ikke uden videre gives til hvem som helst. Mere almindeligt kendt er dog, at en af skolens specialiteter er sutemi nage (offerkast), og Gyokushin shinobi var specielt dygtige til at bruge nage nawa (kastereb). Gyokko Ryū KosshijutsuGrundlagt i 1156 af Tozawa Hakūnsai (selvom skolen egentligt begyndte allerede inden år 1000). Det menes, at Gyokko Ryūs teknikker oprindeligt blev opfundet af en kvinde ved det Kinesiske Kejserlige Hof, hvilket kan forklare, hvorfor Gyokko Ryū Kosshijutsu-teknikker (angreb på nerver, muskler og led), er utroligt effektive også for små og ikke særligt fysisk stærke personer. Teknikkerne blev bragt til Japan af Cho Gyokko engang mellem år 618 og 907, og det blev så gjort til en egentlig ryū i 1156 af Tozawa Hakūnsai. Gyokko Ryū, der kendes som en Kosshijutsu skole, er egentlig også officielt kendt i Bujinkan som en ninja-taijutsu skole, da den faldt i Iga ninja'ernes hænder meget tidligt. Dens yderst effektive, fundamentale taijutsu (ubevæbnede) teknikker var med til at skabe taijutsu-fundamentet i flere forskellige ninjutsu ryū. Så man kan sige, at Gyokko Ryū er en shinobi kosshijutsu skole. Flere af Bujinkans grundlæggende teknikker kommer herfra, bl.a. Kihon Happō Kata og Sanshin no Kata. Kotō Ryū KoppōjutsuGrundlagt omkring 1542 af Sakagami Taro Kunishige. Man ved ikke rigtigt, hvordan Kotō Ryū oprindeligt blev til, men man ved, at det var Sakagami Taro Kunishige, der lavede en egentlig ryū af teknikkerne. Da Sakagami samtidigt var sōke i Gyokko Ryū Kosshijutsu, endte det med, at Kotō Ryū og Gyokko Ryū altid fulgtes ad, helt frem til i dag. De to skoler supplerer hinanden, idet Gyokko Ryū er kosshijutsu (angreb på nerver, muskler og led) og Kotō Ryū er koppōjutsu (angreb på knogler) – skolerne dækker hvert sit aspekt i en kampsituation. Kotō Ryū Koppōjutsu faldt også i Iga ninja'ernes hænder, hvilket ikke er svært at se, da der er adskillige ninjutsu-elementer i den - som f.eks. brug af metsubushi (blændpulver), samt Kotō Ryū waza, der indeholder shuriken jutsu (kunsten at bruge kasteklinger). Desuden noget specifikt ninpō mikkyō (ninpōs hemmelige lære), der hedder Sanpō Gasshō, som man også finder i Gyokko Ryū (hvilket igen viser skolernes tilknytning til hinanden). |
Gikan Ryū KoppōjutsuGrundlagt i 1558 af Uryu Hangan Gikanbo. Det siges, at grundlæggerens slag var så kraftfuldt, at han en gang slog en sværdklinge over i to! Gikan Ryū Koppōjutsu (knogleangreb) indeholder mange specielle slag, spark og kast, og skolens benarbejde bruges i vidt omfang i Bujinkan. Skolens makimono (skriftruller) indeholder kun de forskellige navne på teknikkerne, og ikke egentlige beskrivelser af dem (som det ellers er almindeligt i andre Bujinkan ryū’s densho). Dette skyldes, at teknikkerne blev overleveret direkte fra lærer til elev, for at undgå at skolens hemmeligheder faldt i andres hænder, hvis rullerne skulle blive stjålet. Gikan Ryū er endnu en koppōjutsu skole, der fandtes i Iga. Shinden Fudō Ryū DakentaijutsuGrundlagt i slutningen af 1100 tallet af Izumo Kanja Yoshiteru. Historien om Shinden Fudō Ryū er lidt svær at finde rundt i. Det siges, at skolen egentlig blev dannet af Genpachiro Tameyoshi (muligvis den samme som Minamoto Hachiro Tameyoshi, skolens tredje sōke) i midten af 1200 tallet, baseret på Izumo Kanja Yoshiteru’s kosshijutsu (nerve-, muskel og ledangreb). Det er en skole, der kan deles op i to halvdele: Dakentaijutsu (slag og spark) og Jūtaijutsu (kast, holdegreb) - derfor omtales skolen til tider også som Shinden Fudō Ryū Jūtaijutsu. Skolens jūtaijutsu-segment indeholder fem kamae, mens der ikke er nogen i dakentaijutsu-segmentet. Skolen har et hemmeligt maksime, i form af ”Naturens Princip”. Takagi Yōshin Ryū JūtaijutsuGrundlagt omkring starten af 1600 tallet af Takagi Oriuemon Shigenobu. Denne ryū startede egentlig med en bjerg-præst ved navn Unryu, som var en ekspert i shuriken jutsu (kasteklinger), bō jutsu (6-fod stav), sō jutsu (spyd) og taijutsu (ubevæbnet) fra ”Amatsu Tatara Rinpō Hiden Makimono”. Herpå lagde Ito Sukesada senere kenpō (sværdteknikker), teknikker med hanbō (3-fod stav) og teknikker med kodachi (forgænger til det moderne katana) som supplement til Izumo’s teknikker. Siden blev alt dette givet videre til Takagi Oriuemon Shigenobu, der gjorde det til en selvstændig ryū. En af skolens specialiteter i jūtaijutsu er det at kaste modstanderen, så vedkommende ikke kan lave ukemi (faldteknik) på teknikken (f.eks. ved at kaste ham direkte ned på hovedet). Derudover fokuseres der på at bruge modstanderens vægt og momentum imod ham selv. I Takagi Yōshin Ryū siger man: ”Se på øjnene og brug hurtighed”. Kukishinden Ryū Happō HikenjutsuGrundlagt i slutningen af 1100 tallet af Izumo Kanja Yoshiteru. Historien bag denne ryū er meget lang og kompliceret, så lad os nøjes med at sige, at grundlæggeren, Izumo Kanja Yoshiteru, er den samme som grundlagde Shinden Fudō Ryū Dakentaijutsu. Kukishinden Ryū’s teknikker har det kendetegn, at alt hovedsageligt foregår i Yoroi (japansk rustning). Under almindelig træning bør man derfor huske på, at modstanderen - og én selv - egentligt er iført rustning, hvilket medfører særlige angrebspunkter og visse begrænsninger i bevægelses-friheden. Såfremt træningen foregår i rustning, giver dette naturligvis sig selv. Mange af Bujinkans fundamentale sværd-teknikker, samt basis-teknikker med bō (6-fod stav), kommer fra denne skole. |